Det er så lang tid siden, jeg har fået skrevet noget her på bloggen, men nu skal det være.
På ferien havde jeg fået nogle gratisblade i et supermarked og der fandt jeg nogle gode opskrifter.
Det var bl.a. denne på en gulerodskage, som jeg vil dele med Jer.
Indkøb:
4 gulerødder (ca. 250 g) + evt. 1 gulerod til pynt
3 æg
120 g nøddekerner, f.eks. hassel/pistacie/valnød (jeg brugte valnød og kun 100 g)
1 dl rosiner
200 g flødeost, naturel
Basisvarer:
300 g sukker
1½ dl rapsolie
250 g hvedemel
½ tsk bagepulver
2 tsk natron
1½ spsk kanel
100 g flormelis
1½ tsk vanillesukker
100 g smør, blødt
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200 grader. Skræl gulerødderne og riv dem groft. Slå æggene ud i en skål og pisk dem med sukkeret til blandingen er cremet og hvid. Pisk rapsolien i æggeblandingen. Bland melet med bagepulver, natron og kanel og drys det i æggeblandingen under omrøring. Hak nødderne groft og vend dem i dejen med 250 g revet gulerod og rosinerne.
Hæld dejen i en smurt springform og bag kagen i ovnen i 50 min. til den er fast. Lad kagen køle af på en rist. Pisk flødeost med flormelis, vanillesukker og blødt smør. Bliv ved til det ikke klumper og sæt "snasken" på køl indtil servering.
Pynt kagen med snask og evt. med gulerodsstrimler.
Kagen er meget drøj og opbevares i køleskab.
GOD APPETIT.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar