Jeg har været med på campingtur 2 gange. Den første gang var vi i Rødvig og det var herligt. Manse og jeg har fået en lille gård, som far sætter op, når vi har fundet et sted at campere. Jeg syntes, det var sjovt, for der kom så mange forskellige mennesker og besøgte os, for min mor havde fødselsdag. Min tidligere mors veninde var der også, det, syntes jeg, var dejligt - hun nussede mig og gik tur med mig og hendes kæreste gik med Manse. Når vi kørte tur, fik jeg lov til at sidde hos hende i bilen. Når vi skulle sove, lå både Manse og jeg sammen med mor og far i en seng, der ikke var så stor. En aften var jeg blevet så tørstig, da jeg skulle i seng. Mor gad ikke gå ud med mig, så hun løftede mig op til en håndvask, så jeg kunne drikke der. Smart ikk'?
Den anden gang jeg var med på camping, skulle vi køre meget langt i bil. Jeg har fået mit eget bur, magen til Manse's bur, så der sidder vi, når vi kører. Jeg kan godt lide at sidde i buret, for det er lige som en lille hule og så føler jeg mig tryg. En dag var vi henne og besøge mors kusine og hun havde sagt, at haven var indhegnet, så Manse og jeg kunne løbe frit rundt. Men jeg snørede dem alle, for jeg fandt et hul i hegnet og kom udenfor, men jeg kunne ikke finde ind igen. Det opdagede mor og far, så jeg blev hentet ind og så fik Manse og jeg ikke lov til at løbe frit omkring mere. Det var næsten synd for Manse, for han kunne ikke komme igennem hullet, da han var for stor. På campingpladsen var der så dejligt, for der kom så mange børn, der ville snakke med os. Ind imellem fandt jeg på at gø mange gange og det måtte jeg ikke, så blev jeg sat ind i buret i bilen; jeg lagde mig så til at sove. Manse kom også ind i buret, når han gøede, men det var ikke så tit. Jeg kunne huske fra første gang på camping, at jeg havde fået vand fra vasken, så jeg stod på to ben ved vasken hver aften, men det blev mor vist lidt træt af.
Det var rigtigt dejligt, da vi kom hjem igen til huset og haven. Manse og jeg tog flere runder i haven efter hinanden. Jeg fandt min gode bold og lå og legede med den i stuen. Jeg arbejder meget hårdt om dagen med at grave små huller i græsplænen, men det må jeg godt nok ikke - så bliver mor og far sure. Det kan jeg ikke tage mig af, jeg bliver ved, for arbejdet skal jo gøres. Jeg har også travlt med at fortælle far og mor, når vi skal lege bold. Om aftenen er jeg meget træt, mere end Manse, så jeg går tidligt i seng.
Og nu må I allesammen have godnat fra Maci.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar