onsdag den 15. september 2010

Chokoladekage

Jeg har fået en opskrift på en dejlig chokoladekage af datteren og prøvede at bage den for et par dage siden. Den smager simpelthen så godt - en rigtig himmerigsmundfuld uhm uhm...
Så kan den fryses og er endnu bedre. Jeg vil derfor dele den med Jer - her kommer den:

600 g Sukker
600 g Mel
5-7 tsk Cacao
5-7 tsk Vanillesukker
5 tsk Natron
200 g Smeltet margarine
1 ltr A/38

Det hele blandes sammen, A/38 til sidst.
Bages i ovnens store bradepande ved 200 grader i 30 min.

Glasur:
100 g Smeltet margarine
500 g Flormelis
4 tsk Vanillesukker
4 spsk Cacao
8 spsk Kaffe
evt. 100 g Kokosmel (det brugte jeg ikke)

Det hele røres sammen i gryden.
Glasuren smøres på, enten kagen er kold eller varm.

God fornøjelse med bagningen!

2 kommentarer:

  1. Tak for opskriften....Hvor ser det lækkert ud. Det tror jeg skal prøves i morgen, hvor datter, svigersøn og barnebarn komme på besøg ;o))

    SvarSlet
  2. Fik du prøvet opskriften og hvad synes du om kagen? :-)

    SvarSlet