Det har været en dejlig søndag, selv om det har regnet i stænger det meste af tiden. Manden min hentede vores barnebarn Natasha hjem til os, fordi hun og søsteren var alene hjemme og blevet uenige. Jeg smurte først lidt frokost til hende og ringede så til vores andet barnebarn Mikkel, om han ville komme herover og holde hende med selskab. Hans far kom med ham og han havde et matadorspil med. Vi fire fik spillet matador hele eftermiddagen og havde det mægtig sjovt sammen. Vi måtte holde op, da Mikkels mor hentede ham - så vi vandt alle sammen.......
Til aften skulle Natasha da have sin livret og det var pizza, uhm uhm. Senere kom hendes familie med kage og hentede hende. De er så søde de børnebørn.
Jeres dag oser da af hygge - og hvad er bedre på en regnvejrsdag end en gang Matador med de små. Rigtig dejligt ;O))
SvarSletKære Majbrit
SvarSletTusind tak for dine kommentarer til mine indlæg.
Jeg glæder mig over dine venlige ord.
Knus fra Laila